Gluten- og laktosefri marengsmandelkage med mokka- og chokoladecreme
Ingredienser:
Gluten- og laktosefri marengsmandelkage:
- 300 gram mandler (skal ikke koges og smuttes)
- 300 gram flormelis
- 6 pasteuriserede æggehvider
Tag først mandlerne og hak dem, og si herefter flormelisen henover. Rør dette sammen til en ensartet masse.
Tag de pasteuriserede æggehvider og pisk dem helt stive, og fold derefter denne med en dejskraber ned i mandel-sukkeret.
Hældes i en smurt springform (26 i diameter)
Marengsmandelkagen bages ved 175 grader i 1 time.
Mokka- og chokoladecreme:
- 110 gram 85% mørk Lindt chokolade
- ½ dl. ekstra stærk kaffe
- 1 pasteuriseret æggeblomme
- 150 gram laktosefri margarine
- 75 gram flormelis
Hak først chokoladen og opløs denne i ½ dl. ekstra stærk kaffe (kan varmes op over vandbad).
Herefter blandes denne med ét stk. pasteuriseret æggeblomme.
Tag margarinen og rør denne helt blød og hvid sammen med flormelisen, og bland til sidst denne sammen med kaffe- og chokolademassen.
Stilles i køleskab.
Når marengsmandelkagen er afkøles tages den ud af formen og overtrækkes med den kolde mokka- og chokoladecreme (der skal lige røres lidt i kaffecremen inden du kan smører den over kagen).
Pyntes med chokoladespåner.
NB - denne kaffekage er fryseegnet.
Velkommen!
Kh. Charlotte :)